Efterårets tur til Helnæs

Efterårets tur til Helnæs

En blank havørrede

Der var 5 deltagere til efteråret tur til Helnæs. Turen fandt sted lørdag den 9. så det er jo ikke mange dage til fredningen. Det er jo lidt med den fornemmelse, at vi fisker efter nogle havørreder, der ikke er der, fordi de fleste er oppe i åen og gyde. ( Det kan ses i rapporterne om EL fiskeriet ).

Men vi startede først på dagen, vejret var overskyet og let vind fra sydøst. Min fiskemakker og jeg kom ud til pladsen og kunne se, at en af de andre var kommet. Ved mødet med ham lidt efter kunne vi konstatere, at han havde fanget en rigtig pæn havørrede på 46 cm. Den var blank. Finneklippet.

Det gav fornyet optimisme, men den dalede i løbet af dagen, da vi ikke fangede noget. 

Ved indvejningen viste det sig, at det var dagens eneste fisk, som renset vejede 1,1 kg. Der var ikke skyggen af rogn eller mælk. 

Det mere nedslående ved turen viste, at vi ikke var de eneste der fiskede i området. I indsøerne på Helnæs made var der hundrede vis af skarver. Der var en konstant trafik frem og tilbage. På det tidspunkt fløj en gruppe på over 30 fugle ud fra maden. De fiskede dog et stykke fra kysten. 

Men bortset var den øv oplevelse med skarverne, så blev der fanget en god fisk, og en tur sammen med fiskevennerne er jo altid godt. 

Næste tur går til Langeland den 23 november. 

Kim